Skoletjenesten

Når man arbejder med lokalhistorie, må det være af afgørende betydning, at eleverne sendes ud i det

miljø, som de arbejder med, og derved gennem selvsyn erfarer noget om den udvikling, deres eget samfund har gennemløbet og gennemløber.

Det helt ideelle ville være, at arbejdet i klassen og arbejdet ude i miljøet vekselvirkede, således at besøget “i marken” ikke kun blev en enlig svale i årets løb.

I vort område er der store muligheder for at beskæftige sig med forskellige bysamfund, men vil man f.eks. gennemføre byvandringer i Aalborg eller Nørresundby, må man regne med:

1. Et grundigt forarbejde på skolen, hvorefter

2. byvandringerne kan gennemføres, og så afsluttes der med

3. en efterbehandling af det indsamlede materiale fra punkt 2 “hjemme på skolen”.

Vedrørende punkt 1:

Her skal peges på nogle muligheder for valg af emner:

Man kan vælge et helt bysamfund (eksempelvis Aalborg) og dets udvikling, eller begrænse sig til et bestemt kvarter, en gade, en bygning, befæstningerne, havnen eller åerne og så videre.

Man kan yderligere beskæftige sig med ovennævnte muligheder i een eller flere tidsperioder, og man kan vælge et bestemt miljø, bestemte arbejdsprocesser, og de lokaliteter, hvori disse processer foregik.

Har man valgt emne og begynder at se sig om efter materiale, viser problemerne sig sandsynligvis hurtigt, men på trods af, at lokalhistorie er et fag, hvor netop manglen på materialer er stor, findes der dog visse muligheder.

Kortmateriale i klassesæt (A3 format):

Til at notere/tegne på kan kort fra telefonnøglen anvendes.

Kortene udlånes fra Pædagogisk MedieCenter (25 eksemplarer af hvert kort).

Ved hjælp af kortene, bøger og billeder og lærerens fortælling kan eleverne skaffe sig en viden om emnet.

Vedr. punkt 2:

Bevæbnet med den ovenfor omtalte viden samt med et kortmateriale (måske selvfremstillet) efter ovennævnte forbilleder, er eleverne nu parate til at tage på byvandring og opsøge de kvarterer, miljøer og bygninger, som de er interesserede i.

Under byvandringen er der så mulighed for at få besvaret spørgsmål, som er opstået under arbejdet hjemme i klassen. Det medbragte kortmateriale sætter eleverne i stand til at indtegne ændringer, som opleves på stedet. I det hele taget vil elevfærdigheder som tegning, betjening af fotoapparat og betjening af båndoptager til eventuelle interviews være af stor betydning.

På stedet vil der være muligheder for at lade eleverne arbejde med undersøgelser vedrørende bygningers art, særpræg, anvendelse, beboere, byggemåde, byggematerialer, gadeforløb med mere.

Vedrørende punkt 3:

Efterbehandlingen kunne eksempelvis bestå i, at eleverne lavede deres egen historiefortælling, deres egen historiebog, om det valgte emne. I stedet for at nedskrive resultatet i “bogform”, kunne det også offentliggøres som en udstilling i plancheform. I begge tilfælde bør billeder, dias, tegninger, interviews og så videre fremstillet af eleverne selvfølgelig anvendes.