Skoletjenesten

Aalborg Kommune
Aalborg Kommune - Skole & Kultur
 Forside  >  Skoletjenestens undervisningstilbud  >   30. SIFA Idrætsarkiv
printer 

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv

Fremtiden hviler på fortiden. Det var de ord, der var guideline for en lille gruppe, der efter et godt samarbejde omkring Ungdomslegene i 1979, blev enige om et projekt, som blev navngivet ”Aalborgs Idrætshistorie”.

 

Første opgave var at indsamle materiale til publikation i anledning af SIFA – Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg´s – 70 års jubilæum. Publikationen skulle i tekst og billeder fortælle om idrætslivet i Aalborg gennem årene. Det varede ikke længe inden det begyndte at strømme ind med idrætsarkivalier. Da arkivet i 2004 kunne fejre sit 25 års jubilæum havde mere end 400 enkeltpersoner bidraget med materiale i form af fotografier, scrapbøger og sportspræmier. Stort set alle forhandlingsprotokoller, bestyrelsesreferater og klubblade.

 

På SIFA/Aalborg Idrætsarkivs hjemmeside www.idraetsarkiv.dk og på NOKS – Nordjyllands kulturhistoriske søgebase – www.noks.dk kan man se, hvad arkivet i dag indeholder af materiale. På hjemmesiderne kan eleverne søge på egne klubber eller evt. familiemedlemmer med en fortid i idrætten, og således være forberedt på hvilket materiale de vil se, når de kommer på besøg på arkivet.

 

Et besøg på arkivet vil normalt kunne forme sig på den måde, at vi giver en kort orientering om arkivets start. Derefter viser vi rundt i arkivets udstilling. En udstilling der spænder fra en æresvæg med billeder af de 44 idrætsudøvere, der siden de Olympiske Leges start i 1896 til OL 2004 i Athen har repræsenteret Aalborg ved et OL. Klenodiet i den samling er den Olympiske Guldmedalje der i 1924 blev vundet i boksning af Aalborggenseren i Hans Nielsen. Vi har også en vægtstang, som ”Verdens stærkeste Mand” ”Goliath” optrådte med i tivolier og på markedspladser. Der er nok at se på i de mange sportspræmier og billeder, der er udstillet. Vi har et sæt spørgsmål, som eleverne kan arbejde med at besvare, hvis de har hørt efter eller ved at se sig om i udstillingen. Til slut kan elever stille spørgsmål, hvad materiale vi har om deres egen idrætsklub eller idrætspersoner de kender, og vi slutter med en sodavand.

 

Besøg

Besøg aftales ved henvendelse til arkivets leder Poul-E. Madsen på tlf. 9814 0890 eller e-mail.: roperace@mail.dk eller http://aalborg@idraetsarkiv.dk.

Arkivet er åben hver onsdag kl. 13.00 – 16.00, hvor det vil være muligt at orientere sig om arkivets tilbud.

Besøg er bedst for hold i størrelsen 15 - 20 elever.

Adresse

SIFA/Aalborg Idrætsarkiv ligger på Vesterkærets Skole, men indgang på adressen Vestre Fjordvej 23.
Lige ved endestationen for busrute nr. 12, Vesterkæret eller med rute 13, Egholm Færge eller Fjordparken til Vestre Fjordvej.

Transport

Ingen klippekort

 

 


Skoletjenestens logo