
Forsyningsvirksomhederne i Aalborg

Til brug for lærere og elever ved Aalborgs skoler har Forsyningsvirksomhederne udgivet en samling sider på Aalborg Kommunes hjemmeside. Her kan man hente inspiration og hjælp til undervisningen i emnet forsyning – hvordan boliger og arbejdspladser forsynes med gas, el, fjernvarme og vand, og hvordan spildevand og affald bortskaffes og behandles.
På skolesiderne finder man konkret besked om, hvordan man gør, og hvem man skal kontakte, hvis man vil besøge en af de seks kommunale forsyningsvirksomheder eller Energicenter Aalborg. Man kan også læse lidt om hver enkelt virksomhed og finde materialer til brug i undervisningen. Materialerne dækker et bredt spektrum, fra historiske artikler til interaktive hjemmesider.

|